Den bedste AI-tekstforfatter og korrekturlæser på dansk - TextGuru

AI-detektorer: En kamp mod vindmøller

Den måske mest ikoniske del af 'Don Quixote de la Mancha' er den scene, hvor hovedpersonen kæmper mod, hvad han tror er giganter. Det viser sig imidlertid, at det blot er vindmøller, der rejser sig på en bølgende bakke, der ligger i nærheden af den lidt større by Alcazar de San Juan. Historien giver genlyd, ikke fordi Don Quixote kæmper mod en uovervindelig fjende, men fordi selve kampen er meningsløs, og de påståede fjender i virkeligheden er passive skikkelser fjernt ude i en horisont, hvor de ikke gør nogen fortræd.

Nu har TextGuru eksisteret i sin fulde form i snart et par måneder, og der er flere brugere, der spørger med bekymring, om Google vil straffe dem for at anvende services som TextGuru i deres tekstarbejde. Bekymringen er, at AI-tekst efterlader et digital spor, og hvem i sin gode ret vil være efterladt med en kainsmærket tekst?

Her er det forkerte svar: TextGuru bliver ikke fanget af AI-detektorer. Vi har testet flere tekster igennem Originality, GPTZero, Giant Language model Test Room og HuggingFace's GPT-2 output detector, og vi tester altid, når der kommer et nyt værktøj. TextGurus tekster bliver aldrig registreret som skrevet af andet end et menneske. Nu tilbyder vi endda alle Pro-brugere at kunne tilgå Originality's detektor direkte fra vores hjemmeside, så man kan få ro i maven (udover automatisk at kontrollere for plagiat).

Vi har ikke kontrolleret de amerikanske services, som fx. CopyAI og Jasper, men deres brugere virker mindst lige så bekymrede:

Det rigtige svar: Det handler ikke om, hvordan man besejrer vindmøller, men at indse, at det er en kamp, der ikke giver mening at tage. Google straffer ikke AI-genereret indhold. De straffer spam. Og spam er en menneskeskabt opfindelse, der har eksisteret længe før den første transformer så dagens lys i 2017.

Danny Sullivan (fra Google) beskrev det allerede i november:

Derfor er der på TextGuru ikke mulighed for at masseproducere indlæg: Man skal stadig trykke sig igennem vores hjemmeside, og det er ikke tilfældigt. Vi vil gerne gøre jer 100x hurtigere, men ikke 1000x. Vi anbefaler derudover altid, at du har et "human-in-the-loop", dvs. at du bruger vores tekster som en kladde eller første udgangspunkt for derefter at agere redaktør.

Kreativ ødelæggelse er ikke et nyt fænomenen og er før blevet mødt af en instinktiv modstand mod en ny verden, der er vendt på vrangen. Tænk bare på engelsk (og dansk) maskinstormeri, hvor bl.a. håndvævere protesterede mod de nye tekstilmaskiner, som undergravede deres levebrød. Men kreativ ødelæggelse kan også skabe nye muligheder. AI-værktøjer er ikke en trussel, men en mulighed for at åbne nye horisonter og øge produktiviteten. Det vigtigste er at anerkende, at dette er vores nye samarbejdspartner og bruge det korrekt til vores fordel.

Alt andet er at kæmpe mod vindmøller.